Sportsfysioterapi
Følgende fysioterapeuter har bred erfaring og/eller ekstrauddannelse med kompetencer indenfor udredning, behandling af skader relateret til sport, sportsspecifik genoptræning, forebyggende og præstationsfremmende træning, såsom:
- Springerknæ
- Løberknæ
- Forstuvninger
- Fibersprængninger
- Skinnebensbetændelse
- Overbelastningsrelaterede skader
- Lyskeskader
Fysioterapeuter:

Rasmus B. Hansen
Uddannelse:
– Bachelor i fysioterapi, University College Lillebælt 2013-2016
– Kandidatuddannelse i Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet 2016-2018
Efteruddannelse:
2 dags kursus i Oslo: ”reconciling biomechanics with pain science” afholdt af Greg Lehmann.
– Værktøjer til at sammenkoble biomekanik og smertevidenskab både hos akutte, såvel som kroniske smertepatienter.
Udvidet skulderkursus afholdt af Skulderklinikken Viborg v. Lisbeth Rejsenhus
– Undersøgelse, diagnosticering og behandling af akutte såvel som kroniske skulderpatienter, med fokus på både manuelle teknikker samt smerteundervisning.
Scandinavian Sports Medicine Congress, januar 2016:
– Nyeste viden omkring muskel- og seneskader, herunder rotatorcuff tendinopatier, lyskeskader samt fibersprængninger og behandling af dette.
Scandinavian Sports Medicine Congress, februar 2017:
– Nyeste viden omkring idrætsrelaterede skader, tilbagevenden til sport samt neuromuskulære adaptationer som følge af styrketræning.
Interesseområder:
Jeg har stor interesse inden for længerevarende smerter samt træningsrelaterede overbelastningsskade. Dette var ligeledes mit specialeområde på kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed.
Som fysioterapeut lægger jeg stor vægt på at tage udgangspunkt i den enkeltes patients situation samt ønsker og behov for behandlingen. Der er ikke to problematikker der er ens, hvorfor jeg ser det som essentielt at behandlingen er tilrettelagt individuelt, hvor man tager udgangspunkt i hver patients unikke situation.

Jesper Kjærulff
Uddannelse:
Professionsbachelor i fysioterapi i 2009, University College Lillebælt i Odense
Efteruddannelse/kurser:
Certificeret Supersole behandler (fremstilling af dynamiske indlægssåler)
IMS akupunktur
Sportsskader
Bandager/Ortoser og deres brug i genoptræningsforløb.
Medical Flushing
Certifiseret specialist i Sporlastic knæbandager
Beskæftigelse/interesseområder:
Min passion for fysioterapi stammer fra et aktivt liv, hvor især fodbold i mange år fyldte næsten hele min hverdag. Gennem en karriere som professionel fodboldspiller steg min interesse for specielt sportsskader og genoptræningsforløb, da jeg erfarede, at en vellykket genoptræning kunne få mig og mine medspillere hurtigere tilbage på banen.
Kombinationen af fodbolden og fysioterapien har givet mig en stor indsigt i blandt andet knæ- og fodrelaterede skader, hvor jeg ligeledes kan inddrage min uddannelse i indlægssåler og bandager.
Jeg har som fysioterapeut haft flere forskellige arbejdsområder. Lige fra sportfysioterapeut til underviser og produktekspert for en stor tysk bandage- og indlægsproducent. Denne meget alsidige karriere har givet mig indsigt i en bred vifte af patientforløb, hvilket jeg dagligt udnytter og benytter i mine behandlinger.
Yderligere faglig stærke områder:
- Hjernerystelse

Karina Wozny
Er på barsel !!
Uddannelse:
• Professionsbachelor i fysioterapi, Fysioterapeutuddannelsen i Odense, Januar 2016
Kurser:
• Correction Academy
• Ledmanipulation og manuelle teknikker (nakke, thorakal, ribben, lænd og hofte-knæ-fod)
• Smerteteori, smertevidenskab og klinisk smertehåndtering ved Morten Høgh
(www.videnomsmerter.dk)
• Neurologisk Temadag (Sclerose og Apopleksi) i FysioDanmark regi
• GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark)
• Sportsfysioterapi
Beskæftigelse:
• Individuel behandling
• Træningsprogrammer
• Genoptræning efter skade, operation eller sygdom
• Holdtræning
• GLA:D
Desuden varetager jeg GLA:D, som er et uddannelses- og træningsforløb til mennesker med hofte- og knæartrose (slidgigt).
Lidt om mig:
I mit daglige arbejde som fysioterapeut møder jeg en bred vifte af patientgrupper. Mennesker er forskellige og behandlingen må derfor tilrettelægges den individuelle. Det er vigtigt for mig at have en god kontakt med de mennesker, jeg møder. Et godt og vellykket behandlings-/genoptræningsforløb forudsætter, at du medinddrages og motiveres til at tage aktiv del i behandlingen, så vi sammen kan iværksætte det bedst mulige forløb til dig.

Lotte Lassen
Uddannelse:
Uddannet fysioterapeut fra Odense Fysioterapeutskole i 1996
Efteruddannelse/ kurser:
Neurologi:
- Diplom i neuropædagogik
- Kursus i sklerose
- Instruktør uddannelse i balancewear
Ryg:
- Diplom i kommunikation
- Kursus i smertehåndtering
- Instruktør i glad ryg
- Eksamineret pilates instruktør ved balanced body
- Diverse kurser i manuel behandling af ryg
Yderligere
- Eksamen i idrætsfysioterapi
- Akupunktur
- Eksamen i Kranio sacral terapi
Interesseområder:
I øjeblikket arbejder jeg en del med nuerologiske problematikker og gener fra skuldre, nakke og ryg.
I øvrigt har jeg en lang og bred erfaring indenfor mange felter, heriblandt også graviditetsrelaterede smerter.
Jeg brænder for en aktiv og samarbejdende tilgang til rehabilitering og glæder mig til at møde dig😊