Bassintræning

Bassintræning

Bassintræning

Bassintræning

Som noget nyt kan vi hos FysioDanmark Odense også tilbyde bassintræning i Højme Varmtvandsbassin.

Vores tider i Højme Varmtvandsbassin er tirsdage kl. fra 8.30-9.00, 9.00-9.30 og 9.30-10.00. Vi tilbyder allerede Varmtvandstræning i Bullerup Svømmebad torsdage kl. 14.30-15.00, 15.00-15.30 og 15.30-16.00. Klinikkens primære undervisere i bassintræning vil være fysioterapeut Hanne Mathiasen.

Træning i varmtvandsbassin er især godt for folk med muskuloskeletale lidelser, såsom artrose og leddegigt.

Varmen i bassinet medfører at smerter dæmpes og muskelfunktionen bedres, samtidig med at vandets opdrift og modstand udnyttes i træningen. Du vil i løbet af træningen få arbejdet hele kroppen igennem, og balanceevnen vil blive udfordret. Der vil naturligvis være fokus på den enkeltes træningsbehov.

For at få tilskud til fysioterapeutisk træning i varmtvandsbassin kræves der en lægehenvisning. For at få en henvisning til fysioterapi, forudsættes det, at du har et helbredsmæssigt problem.

Prisen for bassintræning er bestemt af Sygesikringens takster, og er pr. 1/10 2019 kr. 118,41. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark får du ca. 50 % af udgiften refunderet. Taksterne reguleres fra Sygesikringen hvert år d. 1. april og 1. oktober.

Afbud skal meddeles telefonisk til klinikken senest kl. 09.00 på træningsdagen eller pr. mail til info@fdodense.dk. Ved manglende afbud betales et udeblivelsesgebyr svarende til 118,41 kr., hvilket også er gældende for vederlagsfrie patienter.

Hvis man i en periode er forhindret i at deltage på holdet, bedes man give besked til receptionen, så andre kan få mulighed for at deltage på holdet.

OBS! Inkontinente, folk i kemoterapi, folk med sårdannelser eller ikke selvhjulpne kan ikke deltage i træningen.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte FysioDanmark Odense på tlf.  66 13 04 60, eller skrive til klinikken på mailadressen: info@fdodense.dk.