!OBS COVID-19! – Hvordan skal du forholde dig?

12. marts - 2020

Vi tager vores forholdsregler angående de retningslinjer, som er blevet præsenteret onsdag på pressemødet med Statsministeren angående Coronavirus.

AFLYSNING AF HOLDTRÆNING & FITNESS MEDLEMSKAB 14 DAGE FREM FRA DAGS DATO D. 12-03-2020.

Al holdtræning samt aktivitet i træningssalen genoptages som udgangspunkt fra fredag d. 27-03-2020. Fitness medlemmer får selvfølgelig refunderet betaling svarende til perioden. Klinikken har foreløbigt åbent som normalt. Der er fortsat mulighed for Fysioterapi og dine behandlingstider er stadig gældende, hvis du er rask og overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Er du i tvivl om du kunne være smittet, eller er du indenfor de sidste 14 dage hjemvendt fra et udenlandsk risikoområde, SKAL du aflyse din aftale og fremrykke den minimum 14 dage! Vi beder jer respektere disse tiltag, da vi på klinikken behandler mange sårbare patienter. 

 

Allerede i sidste uge skærpede vi hygiejneprocedurerne her på klinikken. Fra i dag er der sat ekstra spritdispensere op så alle kan spritte hænder og udstyr af. Vi har samtidig ændret i vores “venteværelse”, så du som patient på klinikken ikke behøver at være i tæt nærhed af andre, når du kommer til behandling eller individuel træning.

De foranstaltninger som vi opfordrer jer til er, at I først møder i klinikken til den tid I har.

  • Hvis man er i god tid, så bliv i bilen eller gå en tur.
  • Skulle der være forsinkelser og man derfor opholder sig i venteværelse, så hold afstand mellem hinanden.
  • Kontant afregning vil ikke være muligt i perioden. Du har mulighed for få tilsendt regning pr mail.

Hvis vi alle overholder disse få simple tiltag, er det vores og sundhedsmyndighedernes vurdering at det er sikkert og uden større risiko at komme i klinikken.

Du vil blive kontaktet af klinikken hvis overstående har betydning for dine behandlingstider.

Du kan kontakte klinikken hvis du har spørgsmål til overstående på tlf. 6613 0460 eller mail: info@fdodense.dk

Læs mere på https://politi.dk/coronavirus-i-danmark eller kontakt tlf. 7020 0233 for spørgsmål vedrørende Coronavirus/Covid-19.